Produktion

I stalden

På Lindholm Landbrug går vi op i, at vores køer har de bedste forhold, så vi kan sikre både høj produktivitet og dyrevelfærd. Vi har 1070 Holstein-køer, der dagligt leverer mælk af høj kvalitet til Arla. Vores stalde er moderne og optimeret til at skabe en effektiv og sund produktionsproces. Her anvender vi den nyeste teknologi til at overvåge og forbedre både køernes sundhed og mælkeydelse.

Vores arbejde i stalden er baseret på nøje planlagte rutiner og en klar opgavefordeling, hvor medarbejderne har medbestemmelse og ansvar i forhold til deres interesser og kompetencer. Vi arbejder løbende med at forbedre vores processer for at sikre, at stalden fungerer optimalt, og at både køer og medarbejdere trives.

I marken

Vi driver 800 hektar jord, hvor vi primært producerer grovfoder, og vi udfører størstedelen af markarbejdet med vores egen moderne maskinpark, udstyret med den nyeste teknologi som GPS-styring. Dette giver os ikke blot en effektiv drift, men sikrer også, at vi kan bidrage til den grønne omstilling gennem pløjefri dyrkning og reduceret brug af diesel, hvilket mindsker vores CO2-aftryk.